| Romaernes
egne politiske organisationer.
Romaerne har aldrig rigtigt været organiseret nationalt eller internationalt, dvs. at de ikke har haft mulighed for at beskæftige sig med politik. Det har altid været svært at være sigøjner, uden et land og en forkæmper for sine rettigheder. Romaerne har følt et behov, for at tage kontrol over deres egen politik og fremtid. Det skete delvist mellem 1925-50, hvor den første nationale sigøjnerorganisation blev oprettet. Organisationens mål var at forbedre sigøjnernes vilkår, ved at integrere dem i samfundet. I slutningen af 1960’erne fik sigøjnerne en anden organisation, der kæmpede for anerkendelse af sigøjnernes kultur. De kæmpede for, at sigøjnerne skulle få samme rettigheder som ”almindelige” borgere. Disse nye sigøjnerorganisationer bliver ledet af intellektuelle sigøjnere, med en akademisk uddannelse. Deres mål er at gøre sigøjnerne synlige for omverden, ved at kæmpe for uddannelse til sigøjnerne og ved at gøre romani til et anerkendt skriftsprog. Den respekterede
Roma borgerrettighedskæmper, Rudko Kawczynski, mener at borgerne
bør glemme fortiden og fokusere på fremtiden. Han mener at
fordomme, som tyveri og svindel, skal lægges til side, og at alle
bør samarbejde om et fælles mål. Men dette kan ikke
ske før, at folk begynder at anerkende sigøjnerne som en
del af befolkningen.
Han kritiserer de forskellige organisationer, som han mener er domineret af disse såkaldte sigøjner eksperter. Udfra hans synspunkt arbejder de forskellige internationale organisationer ud fra deres egen interesse og glemmer deres egentlige formål, som er at integrere sigøjnerne. Der er helt
sikkert mange forskellige opfattelser af de forskellige organisationers
arbejde, men en ting er helt sikkert, og det er, at så længe
fordommene eksisterer er det umuligt at forbedre
|