Romaerne har aldrig rigtigt været organiseret nationalt eller internationalt, dvs. at de ikke har haft mulighed for at beskæftige sig med politik. Det har altid været svært at være sigøjner, uden et land og en forkæmper for sine rettigheder. Romaerne har følt et behov, for at tage kontrol over deres egen politik og fremtid. Det skete delvist mellem 1925-50, hvor den første  nationale sigøjnerorganisation blev oprettet. Organisationens mål var at forbedre sigøjnernes vilkår, ved at integrere dem i samfundet.  

I slutningen af 1960’erne fik sigøjnerne en anden organisation, der kæmpede for anerkendelse af sigøjnernes kultur. De kæmpede for, at sigøjnerne skulle få samme rettigheder som ”almindelige” borgere. 

Disse nye sigøjnerorganisationer bliver ledet af intellektuelle sigøjnere, med en akademisk uddannelse. Deres mål er at gøre sigøjnerne synlige for omverden, ved at kæmpe for uddannelse til sigøjnerne og ved at gøre romani til et anerkendt skriftsprog. 

Den respekterede Roma borgerrettighedskæmper, Rudko Kawczynski, mener at borgerne bør glemme fortiden og fokusere på fremtiden. Han mener at fordomme, som tyveri og svindel, skal lægges til side, og at alle bør samarbejde om et fælles mål. Men dette kan ikke ske før, at folk begynder at anerkende sigøjnerne som en del af befolkningen. 
Han mener, at de forskellige Roma eksperter er mere til besvær end til gavn for sigøjnerne. De bruger enorme mængder af penge på at forske i sigøjnernes kultur. Disse penge kunne bruges til gavn for sigøjnerne i stedet for uafsluttede forskningsresultater. Rudko Kawczynski, mener at de såkaldte eksperter bygger deres karriere op på sigøjnernes lidelser. 

Han kritiserer de forskellige organisationer, som han mener er domineret af disse såkaldte sigøjner eksperter. Udfra hans synspunkt arbejder de forskellige internationale organisationer ud fra deres egen interesse og glemmer deres egentlige formål, som er at integrere sigøjnerne. 

Der er helt sikkert mange forskellige opfattelser af de forskellige organisationers arbejde, men en ting er helt sikkert, og det er, at så længe fordommene eksisterer er det umuligt at forbedre 
sigøjnernes vilkår.