Som før nævnt ligger en af verdens største sigøjner ghettoer i Makedonien i byen Skopje. Sigøjnerne er et meget glemt folkefærd og i Makedonien er de aldrig rigtig blevet accepteret som en del af landets befolkning. Makedonien har en forfatning der siger at, Makedonien er det makedonske folks nationalstat, i hvilken albanere, tyrkere, vlachere, sigøjnere og andre nationaliteter garanteres fuld lighed som medborgere, samt permanent sameksistens med makedoner baggrund. Da Makedoniens befolkning består af 66,4% makedonere, 23,1% albanere, 3,9% tyrkere, 2,3% sigøjnere og 1,9% serbere er minoriteterne og her i blandt specielt albanerne sure over at de ikke er helt ligestillet med makedonerne. De etniske minoriteter føler sig glemt og udstødt af samfundet. Sigøjnerne er her et godt eksempel da de ligger i det laveste lag i samfundet og kun få når igennem uddannelses systemet.  
Denne diskrimination af sigøjnerne er med  til at fastholde dem i dyb fattigdom. Diskriminationen hænger ofte sammen med de indoktrinerede fordomme den makedonske befolkning har om romaerne, hvilken jo også er kendt i resten af verden. 

Da man i årene efter uafhængigheden gratis kunne skifte statsborgerskab fra jugoslavisk til makedonsk nåede det sandsynligvis ikke ud, til de mange Romaer der er analfabeter og derfor ikke er særlig nemme at oplyse om sådanne ting. Derfor er situationen nu, at der er en del romaer uden statsborgerskab og da det koster 800 kr. at skifte, er der ikke mange romaer der har den mulighed. Det store problem er at uden statsborgerskab har romaerne ikke ret til at stemme og det er også en af grundende til den lille indflydelse de har på landets politik. 
 I 1992 vedtog man endvidere, pga. den massive indvandring, en lov der kræver, at man skal have boet i landet i 15 år for at opnå statsborgerskab.  
Dog giver en ny makedonsk forfatning minoriteterne såvel som makedonere specielle rettigheder, såsom at republikken vil beskytte minoriteternes kulturarv, etniske identitet osv.  
At de frit kan udtrykke og ytre sig og ikke mindst garanteres deres børn undervisning i deres eget modersmål.   
Da Makedonien i 1991 blev uafhængigt af Jugoslavien førte det også til demokrati i landet.  

Makedonien er i dag en republik styret af præsident Kiro Gligorov (vandt i 1994 det første præsidentvalg efter uafhængigheden) som er statsoverhovedet. Præsidenten kan sidde i to perioder af fem år og bliver valgt ind ved direkte valg. Lederen af det største parti (ministerpræsidenten Branko Crenkovski) vælger sin regering og håndhæver den udøvende magt. Parlamentet tager sig derimod af den lovgivende magt, og består af 120-140 medlemmer, heraf 2 med roma baggrund. De bliver valgt ind ved flertalsvalg hvert fjerde år. Valgretsalderen ligger på 18 år. 
Makedonien er blandt andet medlem af FN(siden1993) og Europarådet.  

De få romaer der har stemmeret, stemmer næsten udelukkende på roma partierne, men pga. den  
lave valgdeltagelse blandt romaer, opnår de aldrig den optimale indflydelse. Dette er en tendens  
der er meget udbredt i Makedonien de etniske minoriteter næsten udelukkende stemmer på de partier der repræsenterer deres mindretal. Derfor er det begrænset hvor meget indflydelse mindretallene kan opnå.